Kvalitet og priser
Kvalitet
Mine værker bliver fremstillet på fotopapir af høj kvalitet. Jeg får dem trykt professionelt.
Alle værker leveres signeret og nummereret. dette foretages på bagsiden af hvert foto, af og til skriver jeg også forskellige tekniske oplysninger mm.
Hvert værk bliver fremstillet i et enkelt eller flere eksemplarer. Antal eksemplarer fremgår af “ægtheds beviset” som er påklæbet bagsiden af hver fotos.
Antallet af eksemplarer er på forhånd fastlagt, og hvert værk leveres nummereret og med angivelse af det enkelte billedes placering indenfor sin seriestørrelse.
Jeg fremstiller løbende små fotopapir billeder i rammestørrelsen A4. Disse billeder er uden for serie, hvilket vil sige, at de ikke er nummererede. Dog er de signerede på samme måde som mine øvrige værker.
Valg af billede
Få et overblik over mine værker ved at vælge menupunktet Galleri. Der tages forbehold for farvegengivelsen, og du skal regne med farveafvigelser alt efter, hvordan din skærm er kalibreret. Men i øvrigt kan internettet ikke levere den billedkvalitet, som de færdige billeder fremstår i. Når du hænger billederne op på din egen væg, skal du skal regne med, at det visuelle udtryk vil skifte meget afhængig af om billedet belyses af naturligt indfaldene dagslys, almindelig rumbelysning eller direkte spotbelysning. Hvis du vil se et eller flere af mine værker i ‘levende live’, og de ikke aktuelt er udstillet offentligt, kan du træffe aftale om at se dem hos mig ved at kontakte mig.
Ved hvert billede i Galleriet er angivet værkets samlede mål og seriestørrelse. Der tages forbehold for ændringer.
Priser
Nedenstående priseksempler pr. 1. nov. 2022 er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Alle mine værker er indrammet (se ovenfor).
Fotopapir
A4 med ramme DKK 295
Kunsttryk
30 x 40 cm med ramme og hvid kant DKK 995
Ovenstående priser er eksklusiv fragt.
Ønsker du yderligere oplysninger på et enkelt værk, eller noget om størrelsen mm. så kontakt mig venligst.
mail: haremarksvej54@gmail.com