Det startede med et simpelt brugt kamera!

Et målsøger kamera, uden automatik.

Dette kamera fik jeg foræret af min storebror, jeg var vel 15-16 år.

Afstandsindsillingen, blænden og lukkertiden, det måtte man selv finde ud af!

Det skulle vel heller ikke være så svært, når blot man kendte filmens hastighed!

Ret hurtigt blev jeg dog fortrolig med disse indstillinger og fik dermed øje på fotografiets uanede muligheder.

Så altså, jeg er selvlært fotograf.

Læretiden begyndte, da jeg fik dette apparat. jeg elskede at fotograferer og det gør jeg stadig. Det stod for mig, hurtigt klart at jeg måtte fremkalde selv, ikke blot filmen men også selv fremstille kopierne. Ret hurtigt fik jeg etableret et mørkekammer, i øvrigt i mine forældres køkken. De fandt sig OK. i de gener dette medførte. Jeg arbejdede jo kun om natten da mørklægningen ikke var optimal.

Senere meldte jeg mig på et aftenhold i foto. Der sad jeg den første aften med mit simple kamera! De andre deltager havde jo spejlreflekser ud over det hele, MINOLTA 101 var det store hit i de år.

MEN HUSK – det er ikke udstyret det kommer an på, men billedet er det vigtigste uanset hvordan du er kommet frem til det så længe det ikke er et plagiat eller noget i den retning.

Jeg havde altid mit kamera med mig, og det har jeg stadig.

Jeg skyder på alt af interesse. man kan jo aldrig vide hvornår inspirationen, eller situationen dukker op.

Jeg har efterhånden en solid billede database, således kan jeg hurtigt finde noget at arbejde med.

Hjalte Pedersen